Tag-arkiv: Familie

Aalborg zoo

Udgivet den af
Svar

Jeg har altid elsket zoologiske haver. Når jeg er ude og rejse vil jeg gerne se den lokale zoo. Som barn var jeg også mere til zoo end forlystelsesparker. Det er jeg for resten stadigvæk. Derfor er en af sommerens turer også gået med at være i Aalborg zoologiske have. Og selv jeg tror legepladsen var et større hit, hos den fem årige, end dyrene, kan jeg nu så godt lide at komme der.

Jeg ved godt at der også er folk der er meget imod princippet og jeg bryder mig heller ikke altid om de anlæg dyrene er i. Engang jeg var i Prag, var jeg i zoo der. Det var lige efter en stor oversvømmelse der havde været derned. Man havde været nød til at flytte en del af dyrene, for at de ikke skulle drukne. Derfor var de i gang med at renover parken. Det betød at nogle dyr gik i meget små anlæg, men også at nogle af dyrene var sendt til andre zoologiske haver, for at de kunne have nogenlunde forhold. Nå men, de var ved at bygge et nyt rovfugle anlæg. Det var ikke færdigt men man fik en fornemmelse af størrelsen og det var KÆMPE. Jeg mener Jurassic Park kæmpe.

Når dyrene har sådan nogle forhold og når man laver et godt arbejde med at redde dyrearter fra at uddød, som de gør meget i Aalborg, ja så går jeg klart ind for Zoologiske haver.

Jeg har fået fortalt historien om min første tur i zoo. Jeg kan ikke huske hvor gamle jeg var, men jeg havde lige lært at forbinde “VOV VOV” med hund. Derfor var det mest spænede på turen, for mig, alle de hunde der kunne peges på og siges “VOV VOV” af. For min mor, var det mest spænede en giraf. Vel og mærket den som slikkede hende i hovedet for at få hendes æble 😀 Jeg ville ønske at jeg havde været stor nok til at huske det. P.S. giraffen fik æblet.

Min biologiske far

Udgivet den af
Svar

Min biologiske far har set mig en gang i mit liv. I teorien har jeg vel også set ham den ene gang, men da jeg var helt lille baby har jeg ingen erindring om det.

Som barn spurgte jeg min mor omkring min far. Hvem han var? Hvad han hed? Hvordan de mødte hinanden? Helt almindelige ting, som jeg tænker man også ville spørger om hvis han havde været der.
I lang tid, når jeg spurgte min mor hvor min far var, svarede hun at han havde meget syg og døde af dårlig hjerte. Han havde været sammen med en anden kvinde da min mor fik mig og derfor havde han kun set mig den ene gang, og han havde syntes at jeg var smuk.

Men jævne mellem rum har jeg spurgt mig mor om min far. Jeg ved ikke hvorfor, men noget inden i mig har ikke været tilfreds med hendes forklaring. På et tidspunkt mener hun at jeg er gamle nok til at få sandheden af vide. Min far tog sit eget liv. Han hængte sig selv. Jeg kunne ikke forstå at jeg lille smukke baby ikke var nok til at han gerne ville leve. Det gjorder ondt selv om jeg aldrig havde kendt manden at blive valgt fra.

Puha der kommer mange følelser op i mig når jeg skriver dette. Alle de følelser den lille pige havde og som jeg slet ikke var klar over stadig var der.

Fastelavn

Udgivet den af
Svar

Jeg elsker og klæde mig ud. Jeg elsker og spille teater og lade som om jeg er en anden. Måske fordi mit liv ikke altid har været lige nemt og det så er rart og være en anden for et stykke tid? Eller fordi jeg bare altid har elsket det?
Jeg har gode minder fra fastelavn som barn. Det var noget vi kunne gå sammen om min mor og jeg. Min mormor hjælp også til.

Jeg husker at slå katten af tønden på den lokale tank. Tønderne der hang, pladsen fyldt af mennesker og ikke en bil kunne komme til. Der var præmier til kattekongen og dronningen. Ikke at jeg nogen siden blev det, men det var så spænede og se hvad det var. Jeg husker lille Kristina i stort vinter tøj og lagen med huller i over.
I en god periode arbejde min mor som frivillige på et plejehjem. Her skulle der selvfølelig også slås katten af tønden. Klædt ud som fe vandt jeg bedste udklædning. Husker at jeg dog heller ville have den flødebolle de andre fik, end den æske chokolade. 😀

Jeg husker udklædninger sammen sat med ting fra genbrug. Kineser, soldat, vampyr. Og de andre børns udklædningen! Særligt husker jeg en veninde der var klædt ud som græsplæne, med hundelort og det hele. 😀 Jeg elsker fastelavn!

Børnehjem

Udgivet den af
Svar

Den hårder del af min opvækst var resultatet af min mors sygdom ikke af den hun var.
Jeg var aldrig i tvivl om at jeg var elsket.

Jeg sagde altid som barn, at jeg ikke ville bytte min mor for noget i verden. Som voksen har jeg måtte erkende at den udtalelse mere var en frygt for at miste kontakten til min familie og frygten for at komme på børnehjem. Jeg havde en veninde der kendt en der var på børnehjem. Faktisk et der ikke lå så langt væk fra hvor vi boede. Jeg ved ikke hvorfor det var blevet en frygtelig ting. Måske det er en forestilling der stammer fra fjernsynet? Måske er det grundlæggende behov for at hører til, at være en del af en familie, at selv et lille barn frygter at blive taget væk fra det sted man hører til?

Jeg var med til en fødselsdag på dette børnehjem. Jeg husker den ikke helt i detaljer, men jeg husker en utryg fornemmelse. Måske det bare var det ukendte? Måske det var en den vide at jeg kunne ende præcise det samme sted eller et meget længer væk?

Jeg endte aldrig på børnehjem og jeg tror heller ikke at der har været snak om det. Eller ja jeg var jo kun et barn så jeg ved det faktisk ikke. I mit voksne hoved tror jeg at det var tæt på.

Hurra for Falck

Udgivet den af
Svar

Jeg gik på ferie i går. Dejligt! Vi har ingen ting planlagt, også skønt. Bare bruge ferien på hinanden og små turer.

I dag gik turen til Gjøl. En lille hyggelig havneby i det nordjyske, hvor Gjøltrolden kommer fra.

Vi startede med at tage alt til madpakker ud på bordet, så man helt selv kunne bestemme hvad der skulle i. Et stort hit hos den femårige og super hyggeligt. Nede på havnen i Gjøl er der et havne rørebassing hvor man kan putte det i man fanger med net. Det er en super lille ting så bare giver noget fantastisk.
Krabber kunne vi dog ikke fange. De kunne godt lide spegepølsen, men faldt af inden de kom op på land. Tilgengæld fik vi fanget to små baby vandmænd som selvfølig kom i havne bassinet.

Tiden gik på legepladsen og vejret var dejligt. Da vi skulle til og hjem, kunne vi ikke komme ind i bilen…. Nøglen var væk! Eller det vil sige den lå inde i bagagerum og bilen var låst. Den har sådan et fantastisk lås selv system. Skæbne ville at det ikke er så længe siden vi fik en anden bil og vi har ikke fået til knyttet den til Falck. Så står man der og kan ingen steder komme. Jeg prøvede lykken og ringede til Falck. De flyttede da bare lige rundt så det var den nye bil der stod ved dem! De kom og vi fik fisket bilnøglen ud. HURRA FOR FALCK!

 

Mit første minde – 2 del

Udgivet den af
Svar

Som halv stor pige har jeg snakket med min mormor om disse minder. Omgivet af voksne som håbede at det var noget jeg havde fortrængt, fortalte hun mig om de ting jeg ikke kunne huske.
•Det var en højskole vi var på.
•Min mor havde haft det dårligt allerede da vi var ved at pakke. Hun havde grædt og grædt og fordi hun grad, grad jeg også. Min mormor havde prøvet at tale hende fra at tage afsted, da hun skifter humør og begynder at grine. Jeg har så kigget op på min mormor og sagt “Se mormor vi har det jo godt”…
•Min halv storebror var med. Det var ham der havde givet personalet vores mormor og morfars nummer, efter at to mænd havde fået trukket min mor af mig og placeret hende inde på et værelse.
•På vej hjem holder vi ind et sted for at få noget at spise. Min mor og morfar går ind på sådan en motorvejscafe og i psykosens vold, flipper min mor ud og raver alt ned af disken.

Jeg kan levende se alle disse ting for mig, men minderne er ikke mine. Jeg kan bare forstille mig dem som når man læser en bog.

Hjernen er en sjov størrelse – nogle ting som man ville mene den skulle fortrænge, gemmer den og andre er så langt væk, at selv når vi får det fortalt bliver mindet aldrig vores eget

Den man elsker

Udgivet den af
Svar

Puha min mand skal opreagers i dag, nu her, lige om lidt. Det er ikke noget stort og vildt. Han skal ikke engang i fuld narkose, men hold da op hvor jeg føler mig hjælpeløs.
Man kan bare være der på side linjen og gøre ingenting.
Når dem jeg elsker har det skidt, kommer jeg nemt til at føle mig hjælpeløs. Jeg ville så gerne kunne gøre noget. Tage det på mine skulder. Men det kan man ikke og det skal man jo heller ikke. Hvis man tager alt det besværlige fra andre ender de jo med at blive de hjælpeløse.

Hmm var ikke helt der jeg regnede med at dette indslag ville ende, men det var en tanke jeg havde brug for at få ud 🙂

Mit første minde – del 1

Udgivet den af
Svar

Det første jeg kan huske er fra da jeg var omkring 6 år gamle. Mindet er lidt roddet, for noget af det har jeg fået fortalt og andet kan jeg huske som var det i går. Det sjove er, at selv om jeg har lært de ting jeg har fået fortalt unden af, er de ikke en del af mit minde.

Det jeg husker:

  • Jeg husker at min mor og jeg er på vej tilbage fra af have været til et sankthans bål. Jeg går i gennem en bue af høje buske og på stien foran mig løber et pinsvin forbi mig.
  • Min mor og jeg står for bunden af en trappe. Der er en lang gang foran os, som åbner op. På hver side af os er der en dør. Jeg husker at jeg siger til min mor at nu skal hun lige blive her imens jeg går ind i køkkenet og spørger hvad vi skal have og spise. Da jeg kommer tilbage igen er min mor væk og jeg er bange. Kan ikke huske hvordan jeg finde hende igen, men det må jeg jo have gjort.
  • Min mor og jeg går ned af en kold gang. Kan stadig mærke kulden. Der er dører ned langs siderne. Af en eller anden grund vælger min mor at ligge sig oven på mig. Jeg kan huske vægten af hende og paniken der breder sig i mig… Så kan jeg ikke huske mere