Min biologiske far har set mig en gang i mit liv. I teorien har jeg vel også set ham den ene gang, men da jeg var helt lille baby har jeg ingen erindring om det.

Som barn spurgte jeg min mor omkring min far. Hvem han var? Hvad han hed? Hvordan de mødte hinanden? Helt almindelige ting, som jeg tænker man også ville spørger om hvis han havde været der.
I lang tid, når jeg spurgte min mor hvor min far var, svarede hun at han havde meget syg og døde af dårlig hjerte. Han havde været sammen med en anden kvinde da min mor fik mig og derfor havde han kun set mig den ene gang, og han havde syntes at jeg var smuk.

Men jævne mellem rum har jeg spurgt mig mor om min far. Jeg ved ikke hvorfor, men noget inden i mig har ikke været tilfreds med hendes forklaring. På et tidspunkt mener hun at jeg er gamle nok til at få sandheden af vide. Min far tog sit eget liv. Han hængte sig selv. Jeg kunne ikke forstå at jeg lille smukke baby ikke var nok til at han gerne ville leve. Det gjorder ondt selv om jeg aldrig havde kendt manden at blive valgt fra.

Puha der kommer mange følelser op i mig når jeg skriver dette. Alle de følelser den lille pige havde og som jeg slet ikke var klar over stadig var der.