Puha min mand skal opreagers i dag, nu her, lige om lidt. Det er ikke noget stort og vildt. Han skal ikke engang i fuld narkose, men hold da op hvor jeg føler mig hjælpeløs.
Man kan bare være der på side linjen og gøre ingenting.
Når dem jeg elsker har det skidt, kommer jeg nemt til at føle mig hjælpeløs. Jeg ville så gerne kunne gøre noget. Tage det på mine skulder. Men det kan man ikke og det skal man jo heller ikke. Hvis man tager alt det besværlige fra andre ender de jo med at blive de hjælpeløse.

Hmm var ikke helt der jeg regnede med at dette indslag ville ende, men det var en tanke jeg havde brug for at få ud 🙂