Her sidste weekend var der åbent hus hos beredskabet i Thisted. En dag hvor de mennesker, der skal hjælpe når katastrofer indtræffer, var samlet. Brandmænd, politi og beredskab, ja læge helikopteren kiggede også forbi. Min dreng vil gerne være politibetjent når han bliver stor. Det startede han med efter de havde haft indbrud i hans børnehave og politiet kom og ledte efter spor. Selv om han virkede lidt generet tror jeg, at han syntes det var spænede at få mulighed for at spørger om de havde fanget tyven. Det er stadig noget han snakker meget om. Betjenten, som ikke kendte noget til lige netop dette indbrud, var så sød til og snakke med ham og fortælle lidt om hvad det ville sige og være betjent.

Man kunne prøve forskellige ting. Blandet kunne man få fornemmelsen af hvordan det var at være røgdykker eller slukke en brand med pulverslukker. Der blev holdt en øvelse så man kunne få så virkeligt et billede på deres arbejde som muligt. Brandbilen kørte i pendulfart, så alle dem der havde lyst kunne få en tur. De helt store “vandpistoler” kunne også afprøves ud i havet, hvor speedbåden sejlede frem og tilbage med folk.

Jeg har heldigvis ikke haft brug for at ringe 112 andet end et par gange. Jeg husker tydeligt den første gang jeg trykkede de tre tal. Den gang jeg var barn, stod der stadigvæk mønttelefoner mange steder. Engang min mor og jeg stod og ventede på bussen, legede jeg med en af disse. Trykkede diverse nummer, vel vidende at dan jo ikke kunne ringe op, fordi der ingen penge var i. Lige pludselig var der en i den anden ende; “det er alarmcentrelen. Hvad kan jeg hjælpe med?” Jeg var kommet til og trykke 1-1-2. Min mor var kommet hen til mig da vores bus, var kommet. Men i stedet for lige så stille og fortælle damen i den anden ende, at det var et uheld, at jeg ikke viste at man kunne ringe 112, selv om der ingen penge var i, ja så gik hun i panik. Skælde mig ud for at ringe til dem og sagde at vi skulle skynde os væk før de kom. Hæv mig ind i bussen mens hun forklarede mig at de kunne se hvor jeg havde ringet fra. Tror heller damen i den anden ende ville have sat pris på at få og vide, at det var et uheld. Jeg ville i hvert fald gerne have haft at min mor tog det lidt mere med ro.

Smukt farvespil

Jeg har altid elsket og tage billeder og mange af dem. Før alting blev digitalt fik jeg lov til at tage billeder med min mors kamera når vi var nogle steder. Det betød også at der skulle fremkaldes mange billeder og det var langt fra dem alle der var noget værd.

Sikke en farve

Den dag i dag synes jeg selv jeg er blevet helt god til det med billeder. Ikke at jeg biller mig selv ind at jeg er professionel eller noget. Det er bare en sjov hobby og have.

En blomst i mange klæder

De billeder her er fra Jesperhus Blomsterpark, som vi har været i, i dag. Et hyggeligt sted med masser og se på. Der er også lidt forlystelser og nogle gode legepladser, for de mellemste børn. Min dreng kalder det for Hugo-land, da det er ham der bliver brugt som tema.

Smukke sommerfugle

Der er også den fineste lille zoo, med en afdeling med sommerfugle. Jeg lavede min første live video der over. Her fortæller jeg om engang jeg som barn var i Jesperhus.