Kategoriarkiv: Nutid

Hvordan ville verden have set ud?

Udgivet den af
Svar

Nogle gange kan de simplets spørgsmål, sætte store tanker i gang.

“Hvordan ville din mor have haft det, hvis hun havde levet i dag?”

En kollega og jeg snakkede om at det var et år siden min mor tog sit eget liv og så stillede hun det spørgsmål. Først faldt svaret mig nemt. “Hun ville have det godt,” svarede jeg. Det kunne hun også nemt have haft. Det var jo det, tidligere perioder med gode tider viste. Men der er jo ingen der ved om dette ville ske denne gang. Om hun ville være kommet ud af psykosen eller om hun ville være blevet lige så god som hun plejede, selv om hun kom ud af den. For at hun overhovedet ville kunne komme ud af sin psykose, krævede det i hvert fald at kommunen ville god kende hende til en døgn bemandet bolig. Tja og det er jo ikke til og vide hvor lang tid de ville have været om det. Hvor mange andre ting hun skulle afprøves med først, for at spare penge.

Min mor var lige blevet 60 og jeg tror hun var træt. Træt af og skulle kæmpe mod systemet. Et system hun havde kæmpet for at forbedre i mange år. Træt af og skulle kæmpe sig ud af skizofreniens greb, bare for at den fangede hende ind igen, nogle år efter. Jeg tror ikke hun var træt af livet som sådan. Hun elskede hendes venner og hendes maleri. Hun elskede at være en del af politik og det at forsøge og gøre en forskel. Hun elskede at samle folk omkring hende. Hun elskede os, hendes lille familie. Men jeg tror hun var træt af den evige kæmp. Af og være bange for hvornår næste psykose kom. Når hun havde det godt, var hun en kæmpe støtte for familie og venner, men når hun havde det skidt, følte hun sig til besvær. Systemet gør det svært at være pårørende, svært at være syg. Der bliver ikke altid lyttet til dem der kender baggrunden. Den billigste løsning, bliver valgt før den der er gode erfaringer med. Jeg håber ikke at det er sådan hver gang, men det er desværre min erfaring, at man skal kæmpe for dem man elsker. For at de kan få den behandling der kan hjælpe. Desværre var det ikke nok i min mors tilfælde.

Beredskabs dag

Udgivet den af
Svar

Her sidste weekend var der åbent hus hos beredskabet i Thisted. En dag hvor de mennesker, der skal hjælpe når katastrofer indtræffer, var samlet. Brandmænd, politi og beredskab, ja læge helikopteren kiggede også forbi. Min dreng vil gerne være politibetjent når han bliver stor. Det startede han med efter de havde haft indbrud i hans børnehave og politiet kom og ledte efter spor. Selv om han virkede lidt generet tror jeg, at han syntes det var spænede at få mulighed for at spørger om de havde fanget tyven. Det er stadig noget han snakker meget om. Betjenten, som ikke kendte noget til lige netop dette indbrud, var så sød til og snakke med ham og fortælle lidt om hvad det ville sige og være betjent.

Man kunne prøve forskellige ting. Blandet kunne man få fornemmelsen af hvordan det var at være røgdykker eller slukke en brand med pulverslukker. Der blev holdt en øvelse så man kunne få så virkeligt et billede på deres arbejde som muligt. Brandbilen kørte i pendulfart, så alle dem der havde lyst kunne få en tur. De helt store “vandpistoler” kunne også afprøves ud i havet, hvor speedbåden sejlede frem og tilbage med folk.

Jeg har heldigvis ikke haft brug for at ringe 112 andet end et par gange. Jeg husker tydeligt den første gang jeg trykkede de tre tal. Den gang jeg var barn, stod der stadigvæk mønttelefoner mange steder. Engang min mor og jeg stod og ventede på bussen, legede jeg med en af disse. Trykkede diverse nummer, vel vidende at dan jo ikke kunne ringe op, fordi der ingen penge var i. Lige pludselig var der en i den anden ende; “det er alarmcentrelen. Hvad kan jeg hjælpe med?” Jeg var kommet til og trykke 1-1-2. Min mor var kommet hen til mig da vores bus, var kommet. Men i stedet for lige så stille og fortælle damen i den anden ende, at det var et uheld, at jeg ikke viste at man kunne ringe 112, selv om der ingen penge var i, ja så gik hun i panik. Skælde mig ud for at ringe til dem og sagde at vi skulle skynde os væk før de kom. Hæv mig ind i bussen mens hun forklarede mig at de kunne se hvor jeg havde ringet fra. Tror heller damen i den anden ende ville have sat pris på at få og vide, at det var et uheld. Jeg ville i hvert fald gerne have haft at min mor tog det lidt mere med ro.

Aalborg zoo

Udgivet den af
Svar

Jeg har altid elsket zoologiske haver. Når jeg er ude og rejse vil jeg gerne se den lokale zoo. Som barn var jeg også mere til zoo end forlystelsesparker. Det er jeg for resten stadigvæk. Derfor er en af sommerens turer også gået med at være i Aalborg zoologiske have. Og selv jeg tror legepladsen var et større hit, hos den fem årige, end dyrene, kan jeg nu så godt lide at komme der.

Jeg ved godt at der også er folk der er meget imod princippet og jeg bryder mig heller ikke altid om de anlæg dyrene er i. Engang jeg var i Prag, var jeg i zoo der. Det var lige efter en stor oversvømmelse der havde været derned. Man havde været nød til at flytte en del af dyrene, for at de ikke skulle drukne. Derfor var de i gang med at renover parken. Det betød at nogle dyr gik i meget små anlæg, men også at nogle af dyrene var sendt til andre zoologiske haver, for at de kunne have nogenlunde forhold. Nå men, de var ved at bygge et nyt rovfugle anlæg. Det var ikke færdigt men man fik en fornemmelse af størrelsen og det var KÆMPE. Jeg mener Jurassic Park kæmpe.

Når dyrene har sådan nogle forhold og når man laver et godt arbejde med at redde dyrearter fra at uddød, som de gør meget i Aalborg, ja så går jeg klart ind for Zoologiske haver.

Jeg har fået fortalt historien om min første tur i zoo. Jeg kan ikke huske hvor gamle jeg var, men jeg havde lige lært at forbinde “VOV VOV” med hund. Derfor var det mest spænede på turen, for mig, alle de hunde der kunne peges på og siges “VOV VOV” af. For min mor, var det mest spænede en giraf. Vel og mærket den som slikkede hende i hovedet for at få hendes æble 😀 Jeg ville ønske at jeg havde været stor nok til at huske det. P.S. giraffen fik æblet.

Naturens farver

Udgivet den af
Svar

Smukt farvespil

Jeg har altid elsket og tage billeder og mange af dem. Før alting blev digitalt fik jeg lov til at tage billeder med min mors kamera når vi var nogle steder. Det betød også at der skulle fremkaldes mange billeder og det var langt fra dem alle der var noget værd.

Sikke en farve

Den dag i dag synes jeg selv jeg er blevet helt god til det med billeder. Ikke at jeg biller mig selv ind at jeg er professionel eller noget. Det er bare en sjov hobby og have.

En blomst i mange klæder

De billeder her er fra Jesperhus Blomsterpark, som vi har været i, i dag. Et hyggeligt sted med masser og se på. Der er også lidt forlystelser og nogle gode legepladser, for de mellemste børn. Min dreng kalder det for Hugo-land, da det er ham der bliver brugt som tema.

Smukke sommerfugle

Der er også den fineste lille zoo, med en afdeling med sommerfugle. Jeg lavede min første live video der over. Her fortæller jeg om engang jeg som barn var i Jesperhus.

 

 

Legebarn

Udgivet den af
Svar

Jeg elsker legetøjsbutikker! Særligt de store af slagsen. Tror jeg kan få en time til at gå i Toys r us med bare og gå og kigge.
Nåå ja og trykke på samtlige “Try me” knapper jeg kommer fordi. Jeg bliver enormt skuffet hvis den ting jeg trykker på, så mod alt forventning ingenting gør. Så bliver jeg jo nød til og trykke på dem omme bagved til jeg forhåbentlig finder en med lidt strøm tilbage 😛

Det hænder da også at jeg kommer forbi noget, hvor jeg levende kan forstille mig at det ville mit indre barn elske og lege med. Samtide med at man kan under sig over at legetøj som, man selv syntes var et hit, ikke eksister mere, kan man (eller jeg kan i hvert fald) finde legetøj jeg ville ønske havde været der da jeg var barn.

Jeg husker særligt sådan nogle små dyr. Man købte en pakke med et mor dyr og 2 synlige unger. Der ud over var der en pose hvor man ikke kunne se hvor mange unger der var i. Jeg synes det var fedt med den spænding. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om hvad de hed. Man kunne også få dem i baby. Ungerne havde ble på som skiftede farve i vand, blå eller lyserød, alt efter om det var en pige eller en dreng.

Jeg kunne heller ikke stå for spændingen ved Hatchimals. Vel og mærket de små og var nød til og prøve og købe sådan en (her er et link til hvor de kan købes https://www.toysrus.dk/produkt/hatchimals-colleggtibles-1pk?id=000000000112874001)  😛 Det kom der denne lille video ud af:

Hurra for Falck

Udgivet den af
Svar

Jeg gik på ferie i går. Dejligt! Vi har ingen ting planlagt, også skønt. Bare bruge ferien på hinanden og små turer.

I dag gik turen til Gjøl. En lille hyggelig havneby i det nordjyske, hvor Gjøltrolden kommer fra.

Vi startede med at tage alt til madpakker ud på bordet, så man helt selv kunne bestemme hvad der skulle i. Et stort hit hos den femårige og super hyggeligt. Nede på havnen i Gjøl er der et havne rørebassing hvor man kan putte det i man fanger med net. Det er en super lille ting så bare giver noget fantastisk.
Krabber kunne vi dog ikke fange. De kunne godt lide spegepølsen, men faldt af inden de kom op på land. Tilgengæld fik vi fanget to små baby vandmænd som selvfølig kom i havne bassinet.

Tiden gik på legepladsen og vejret var dejligt. Da vi skulle til og hjem, kunne vi ikke komme ind i bilen…. Nøglen var væk! Eller det vil sige den lå inde i bagagerum og bilen var låst. Den har sådan et fantastisk lås selv system. Skæbne ville at det ikke er så længe siden vi fik en anden bil og vi har ikke fået til knyttet den til Falck. Så står man der og kan ingen steder komme. Jeg prøvede lykken og ringede til Falck. De flyttede da bare lige rundt så det var den nye bil der stod ved dem! De kom og vi fik fisket bilnøglen ud. HURRA FOR FALCK!

 

Den man elsker

Udgivet den af
Svar

Puha min mand skal opreagers i dag, nu her, lige om lidt. Det er ikke noget stort og vildt. Han skal ikke engang i fuld narkose, men hold da op hvor jeg føler mig hjælpeløs.
Man kan bare være der på side linjen og gøre ingenting.
Når dem jeg elsker har det skidt, kommer jeg nemt til at føle mig hjælpeløs. Jeg ville så gerne kunne gøre noget. Tage det på mine skulder. Men det kan man ikke og det skal man jo heller ikke. Hvis man tager alt det besværlige fra andre ender de jo med at blive de hjælpeløse.

Hmm var ikke helt der jeg regnede med at dette indslag ville ende, men det var en tanke jeg havde brug for at få ud 🙂