Tag-arkiv: Fortid

Ting der var

Børnehaven

Udgivet den af
Svar

Når jeg tænker efter har jeg faktisk minder der er fra før jeg var 6. De stammer fra min børnehave. Det undre mig at mine første minder ikke er omkring min familie. Måske er det mig der er galt på den, måske er det helt normalt?

Jeg kan ikke rigtig huske børnene fra børnehave. Jeg har ingen erindring om at jeg har haft nogen på besøg eller at jeg har været hjemme ved nogen af dem.
Til gengæld kan jeg huske en af pædagogerne. Hun var stor og rund og jeg husker hende som skrap men kærlig. Jeg kan huske at vi lavede banan is – altså en halv banan på pind, dyp i chokolade og så i fryseren MMM. Jeg kan huske hvordan toiletterne så ud… Hvorfor?? At jeg havde næseblod en gang jeg var i børnehave.
Det tydeligste minde jeg har fra børnehaven tror jeg var da en bistade havde slået sig ned i vores legehus og vi blev holdt inde. Vi stod med næserne trykket mod glasset da der kom en for at fjerne staden.

Hvad er det første I husker?

Mit første minde – 2 del

Udgivet den af
Svar

Som halv stor pige har jeg snakket med min mormor om disse minder. Omgivet af voksne som håbede at det var noget jeg havde fortrængt, fortalte hun mig om de ting jeg ikke kunne huske.
•Det var en højskole vi var på.
•Min mor havde haft det dårligt allerede da vi var ved at pakke. Hun havde grædt og grædt og fordi hun grad, grad jeg også. Min mormor havde prøvet at tale hende fra at tage afsted, da hun skifter humør og begynder at grine. Jeg har så kigget op på min mormor og sagt “Se mormor vi har det jo godt”…
•Min halv storebror var med. Det var ham der havde givet personalet vores mormor og morfars nummer, efter at to mænd havde fået trukket min mor af mig og placeret hende inde på et værelse.
•På vej hjem holder vi ind et sted for at få noget at spise. Min mor og morfar går ind på sådan en motorvejscafe og i psykosens vold, flipper min mor ud og raver alt ned af disken.

Jeg kan levende se alle disse ting for mig, men minderne er ikke mine. Jeg kan bare forstille mig dem som når man læser en bog.

Hjernen er en sjov størrelse – nogle ting som man ville mene den skulle fortrænge, gemmer den og andre er så langt væk, at selv når vi får det fortalt bliver mindet aldrig vores eget

Mit første minde – del 1

Udgivet den af
Svar

Det første jeg kan huske er fra da jeg var omkring 6 år gamle. Mindet er lidt roddet, for noget af det har jeg fået fortalt og andet kan jeg huske som var det i går. Det sjove er, at selv om jeg har lært de ting jeg har fået fortalt unden af, er de ikke en del af mit minde.

Det jeg husker:

  • Jeg husker at min mor og jeg er på vej tilbage fra af have været til et sankthans bål. Jeg går i gennem en bue af høje buske og på stien foran mig løber et pinsvin forbi mig.
  • Min mor og jeg står for bunden af en trappe. Der er en lang gang foran os, som åbner op. På hver side af os er der en dør. Jeg husker at jeg siger til min mor at nu skal hun lige blive her imens jeg går ind i køkkenet og spørger hvad vi skal have og spise. Da jeg kommer tilbage igen er min mor væk og jeg er bange. Kan ikke huske hvordan jeg finde hende igen, men det må jeg jo have gjort.
  • Min mor og jeg går ned af en kold gang. Kan stadig mærke kulden. Der er dører ned langs siderne. Af en eller anden grund vælger min mor at ligge sig oven på mig. Jeg kan huske vægten af hende og paniken der breder sig i mig… Så kan jeg ikke huske mere