I løbet af de sidste år, er jeg begyndt at sætte ekstra pris på nytåret. Jeg har et håb om at det nye år vil bringe noget bedre med sig end det sidste. Jeg ved ikke hvordan jeg kan blive ved med at holde ved det håb. De sidste par år har ikke lige frem været mine og normalt er jeg meget pessimistisk. Hvis nu jeg forventer noget skidt, bliver jeg ikke så skuffet når noget skidt sker. Tænk sig at have levet et liv hvor man er nød til at forvente at noget dårlig sker, for at kunne være i alle de skuffelser livet har givet en? Men udsigten til et nyt år har altid givet mig håb. Håb om at det nye år bliver bedre end det sidste.

Som barn var min mor og jeg altid ude ved en ven og holde nytår. Hver år. Der var fyldt med hyggelige mennesker og jeg følte mig tryk. Der var en fantastisk stemning og jeg elskede det. Måske det har været medvirkede til at det netop er til nytår, jeg kan lade en lille smule håb fylde mig.

Nu om dage sidder vi bare min mand, vores søn og jeg. Det er da rigtig hyggeligt, men jeg savner stemningen af fest. Jeg savner at kunne give min søn den oplevelse jeg selv havde som barn. Skæbnen har villet at det ikke er blevet os vores venner holder nytår med og efter i mange år at inviter uden at nogen kom gav vi op. Måske når min dreng bliver større, han kan holde nytår med sine venner og så må manden og jeg hygge alene.

Rigtig godt nytår til alle jer der ude! Må det blive fyldt af håb!