En normal symbiose, mellem mor og barn, skabes for at barnet kan overleve. Det er afh\u00e6ngigt af moren for at overleve og moren \u00f8nsker at skabe et milj\u00f8, hvor barnet kan vokse op og blive i stand til og bryde symbiosen. N\u00e5r det er tid til at denne symbiose skal brydes, kan det til tider v\u00e6re h\u00e5rdt. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for b\u00e5de mor og barn, at skulle give slip, at skulle give afkald p\u00e5 den tryghed og skulle st\u00e5 p\u00e5 egne ben. Heldigvis er det som regel noget som sker gradvist. Barnet vokser op og l\u00f8sriver sig fra moren. Moren kan se at barnet, vokser og l\u00e6rer at klare sig selv, hj\u00e6lpe det med at flytte fra reden og stadig v\u00e6re en del af barnets liv, om end det nu er fra side linjen.<\/p>\n
Min symbiose med min mor foregik ikke helt s\u00e5dan. M\u00e5ske den startede lidt der hen af. Som helt lille var jeg, jo som alle, afh\u00e6ngig af min mor for at overleve og der hvor hun ikke kunne satte min mormor og morfar ind. Som jeg blev \u00e6ldre, vendte symbiosen. Min mor blev mere og mere afh\u00e6nge af mig. Jeg var jo stadig afh\u00e6ngig af hende, men hun havde om muligt endnu mere brug for mig. Min mormor og morfar blev ogs\u00e5 en del af denne symbiose. Det var dem der fik min mor indlagt, n\u00e5r jeg ringede efter hj\u00e6lp og det var dem jeg var hos, n\u00e5r min mor var indlagt.<\/p>\n
Jeg har aldrig f\u00e5et lov til og m\u00e6rke det naturlige slip p\u00e5 en symbiose. Min mormor og morfar blev helt naturligt gamle, syge og d\u00f8de. Men det er jo ikke den m\u00e5de man gerne skulle give slip p\u00e5 en symbiose. Min mor blev ved med at have brug for mig. Mere end noget andet, da min mormor og morfar faldt v\u00e6k. Nu var det min opgave, ikke bare og vurder n\u00e5r hun havde brug for hj\u00e6lp, men ogs\u00e5 at s\u00f8ger for at hun fik hj\u00e6lpen.\u00a0 Hun forblev barnet i vores symbiose. Hun blev ved med at have brug for at jeg tog mig af hende. Mange p\u00e5r\u00f8rende, til psykisk syg, giver op og giver slip. Det bliver de n\u00f8d til, for at kunne leve, for at kunne bevare sig selv. Det kunne jeg aldrig f\u00e5 mig selv til. Jeg kunne m\u00e6rke hvor meget min mor havde brug for mig, n\u00e5r hun var d\u00e5rlig. Tja og n\u00e5r hun havde gode perioder, kunne hun jo v\u00e6re der for mig. S\u00e5 jeg blev. Jeg k\u00e6mpede. Og jeg tabte.<\/p>\n
Igen blev det ikke mit valg at bryde symbiosen. Igen var der ingen naturlig overgang. B\u00e5ndet blev brudt fra den ene dag til den anden og det var mig der m\u00e5tte st\u00e5 tilbage med konsekvenserne. Jeg begynder virkelig at kunne m\u00e6rke lettelsen. Lettelsen over at nu er min mor ikke mit ansvar mere. Nu kan jeg koncentrere mig, om det jeg gerne vil. Jeg begynder og l\u00e6rer mig selv at kende p\u00e5 en anden m\u00e5de, finde ud af hvem JEG er uden det ansvar. Jeg begynder og l\u00e6rer at give slip…<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En normal symbiose, mellem mor og barn, skabes for at barnet kan overleve. Det er afh\u00e6ngigt af moren for at overleve og moren \u00f8nsker at skabe et milj\u00f8, hvor barnet kan vokse op og blive i stand til og bryde … L\u00e6s resten