Min mor gik let i panik n\u00e5r der var noget hun ikke kunne finde. Jeg ved ikke hvor mange gange hun f\u00e5et sine n\u00f8gler v\u00e6k. I hendes panik vente hun sig altid mod mig og forlangte at jeg kunne finde dem. Det var aldrig s\u00e6rlig rart, men man l\u00e6rte at bevare roen, ignorere\u00a0panikken og finde sin mors n\u00f8gler.<\/p>\n
M\u00e5ske var det derfor, at n\u00e5r min mor en sj\u00e6lden gang sagde nej, til den fork\u00e6lede m\u00f8gunge aka mig, jeg s\u00e5 “l\u00f8b hjemmefra”. I starten var det ikke vilder end at jeg l\u00e5ste mig inde p\u00e5 toilettet og blev der til min mor stod p\u00e5 den anden side og tikkede mig om at komme ud. Da jeg blev lidt \u00e6ldre gik jeg fra lejligheden. Aldrig s\u00e6rlig langt v\u00e6k eller s\u00e6rlig l\u00e6nge, men det viste min mor ikke. Jeg viste hvor meget hun gik i panik af det og hvor ked af det hun blev. Det var ikke s\u00e6rligt p\u00e6nt gjort af mig. Jeg tror det var den eneste m\u00e5de jeg f\u00f8lte at jeg kunne give lidt af den utryghed, der var min dagligdag, fra mig. I sidste ende fik jeg nok ogs\u00e5 min vilje p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Min mor gik let i panik n\u00e5r der var noget hun ikke kunne finde. Jeg ved ikke hvor mange gange hun f\u00e5et sine n\u00f8gler v\u00e6k. I hendes panik vente hun sig altid mod mig og forlangte at jeg kunne finde … L\u00e6s resten