Fornylig fandt jeg ud af at min familie nok ikke var s\u00e5 \u00e5ben om min mors sygdom som jeg troede. Ikke at det forandre ret meget, da det bestemt ikke var noget jeg lade m\u00e6rke til som barn. Faktisk har jeg altid haft den opfattelse at det var noget der blev snakket om, \u00e5bent. Jeg er s\u00e5 vidt jeg husker heller aldrig blevet bedt om ikke og snakke om det. Hverken der hjemme eller ude blandt andre. Min mormor s\u00f8rgede ogs\u00e5 for at jeg kom til samtaler med psykologer og personale p\u00e5 diverse afdelinger, hvor min mor var indlagt. Dette for at give mig viden om min mors sygdom og for at de jo selvf\u00f8lelig skulle hj\u00e6lpe mig. Desv\u00e6rre f\u00f8lte jeg mig aldrig hjulpet af dem og jeg fik en tr\u00e6ls forestilling om psykologer.<\/p>\n
Efter at hverken min mor eller mormor er her mere, har jeg f\u00e5et et indtryk af, at der nok ikke var s\u00e5 stor \u00e5benhed omkring hele situationen. Eller m\u00e5ske var det mere manglede erkl\u00e6ring af hvor alvorlig situationen var, hvor uholdbar den var. Den \u00e5benhed jeg heldigvis havde f\u00f8lt der var, var hvis meget ind kr\u00e6set til de n\u00e6rmeste. Jeg synes det er en skam, at psykisk sygdom skal v\u00e6re et tabu. Noget man gemmer v\u00e6k og er flov over. Jeg ved da godt det ikke er en sjov sk\u00e6bne, hverken for de p\u00e5r\u00f8rende og da bestemt ikke for den ramte, men jeg tror bestemt ikke at det bliver bedre af og blive gemt v\u00e6k.\u00a0Uvidenhed skaber utryghed,\u00a0\u00e5benhed skaber viden.\u00a0<\/strong><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Fornylig fandt jeg ud af at min familie nok ikke var s\u00e5 \u00e5ben om min mors sygdom som jeg troede. Ikke at det forandre ret meget, da det bestemt ikke var noget jeg lade m\u00e6rke til som barn. Faktisk har … L\u00e6s resten