Vi begynder at g\u00e5 tiden for savn i m\u00f8de. Lyset forsvinder lige s\u00e5 stille og lige pluselig er det m\u00f8rkt, n\u00e5r vi st\u00e5r op om morgen. Vi begynder at kunne m\u00e6rke savnet til lyset i kroppen. Vi l\u00e6nges efter at dagene bliver l\u00e6ngere.<\/p>\n
Tiden vi g\u00e5r imod indeholder mange traditioner. Ikke bare selve juleaften, men alle de sm\u00e5 ting, der sker op til. M\u00e5ske samler man familie man ellers ikke ser til julefrokost. M\u00e5ske du handler julegaver med en god veninde. Der er mange sm\u00e5 ting som giver anledning til traditioner. Mange ting der giver anlening til savn. Savnet bliver let forst\u00e6rket af traditioner, fordi en enkelts manglende tilstedev\u00e6relse kan g\u00f8re at der ingen tradition er mere.\u00a0Savnet giver en dyb tung fornemmelse i brystet. Det kan f\u00f8les som hjertet sidder i halsen p\u00e5 en og gr\u00e5den ligger og presser os p\u00e5. Man kan helt miste lysten til at v\u00e6re i traditionen. Nogle gange fors\u00f8ger man at redde den, fors\u00e6tte s\u00e5 godt man kan som f\u00f8r. Andre gange kan det\u00a0i sidste ende v\u00e6re n\u00f8dvendigt at lave den helt om,\u00a0for at kunne v\u00e6re i det.<\/p>\n
M\u00e5ske manglen p\u00e5 lys ogs\u00e5 g\u00f8r os mere eftert\u00e6nksomme og dermed risiker vi at komme til at t\u00e6nke mere over vores savn. Eftert\u00e6nksomheden er en voldsom forstr\u00e6ker til savn. Savn og tvivl. Den sidste tid har jeg virkelig f\u00f8lt stort savn. Der sker s\u00e5 mange ting omkring mig jeg gerne ville vende med min mor. Det er som om der er ting jeg, kun f\u00f8ler jeg vil kunne vende med hende. Ikke fordi hun m\u00e5ske ville kunne komme med en l\u00f8sningen, men hun var altid god til at lytte og st\u00f8tte. Komme med sm\u00e5 input og s\u00e6tte tanker i gang i en. Det er lidt som en f\u00f8lelse af, at det er noget jeg kun ville kunne\u00a0vende med min mor, netop af den\u00a0grund at hun\u00a0var min mor. Som jeg er har mistet den eneste der\u00a0ville kunne forst\u00e5. Den eneste der vil accepter mig ligegyldigt hvad.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi begynder at g\u00e5 tiden for savn i m\u00f8de. Lyset forsvinder lige s\u00e5 stille og lige pluselig er det m\u00f8rkt, n\u00e5r vi st\u00e5r op om morgen. Vi begynder at kunne m\u00e6rke savnet til lyset i kroppen. Vi l\u00e6nges efter at … L\u00e6s resten