“Du skal g\u00e5 ud med skraldespanden. Her hj\u00e6lp med at d\u00e6kke bord. Hj\u00e6lp mig med at t\u00f8mme opvaskemaskinen.” Det er s\u00e6tninger jeg siger til min s\u00f8n. Ting jeg forventer af ham. Forventer ogs\u00e5 at han ligger sit t\u00f8j p\u00e5 plads n\u00e5r jeg beder ham om det eller ligger sin tablet fra sig n\u00e5r jeg siger han skal. Jeg forventer ikke af ham, at det altid er uden modstand. Det ville v\u00e6re foroptimistisk. For jeg ved godt at det ikke altid er lige sjovt at skulle leve op til de forventninger, der stilles til os. Hverken som barn eller som voksen.<\/p>\n
Da jeg var barn, var der ingen der forventede jeg hj\u00e6lp til. Det var i hvert fald ikke dem opfattelse jeg havde. Der var ingen faste opgaver der var mine. Bevares, jeg er da nogle gange blevet bedt om at rydde op p\u00e5 mit v\u00e6relse. Men helt \u00e6rligt? Jeg kan ikke huske om det blev fuldt til d\u00f8rs.<\/p>\n
De praktiske forventninger om ude fra. De kom i den korte periode jeg var i plejefamilie. Her var en forventning om at jeg skulle spise med kniv og gafle. Jeg var seks \u00e5r og denne forventning eller krav var ny for mig. Jeg fandt til m\u00e6rkeligt og min motorik var bestemt ikke til det. Men jeg l\u00e6rte det hos dem, godt nok kejth\u00e5ndet. men jeg l\u00e6rte det, fordi de forventede det af mig. Den dag i dag er jeg stadig kejth\u00e5ndet n\u00e5r jeg spiser.<\/p>\n
Der hjemme var der andre forventninger til mig. Der var en forventning om jeg altid var den glade smilende pige, tros alt det der forgik omkring mig. M\u00e5ske var det s\u00e5dan de fik en forestilling om at jeg ikke blev p\u00e5virket af det eller m\u00e5ske hj\u00e6lp det dem til ikke at have d\u00e5rlig samvittighed. Jeg blev ved med at smile fordi jeg kunne h\u00f8rer at det gjorde min mormor glad, n\u00e5r hun kunne sige til mig; “hvor dejligt det var at jeg tros alt var s\u00e5dan en glad og smilende pige.” En mere usagt forventing til mig var, at n\u00e5r mor havde det skidt og ikke l\u00e6ngere var i stand til at passe hverken p\u00e5 mig eller sig selv, s\u00e5 skulle jeg ringe ned til min mormor og morfar, s\u00e5 de kunne komme og hj\u00e6lpe. Det var jo nok i sin tid sagt som at jeg altid kunne ringe vis der var noget. Jeg husker at deres nummer stod skrevet bag p\u00e5 telefonen, s\u00e5 jeg har v\u00e6ret s\u00e5 lille at jeg ikke har kunne huske et telefonnummer, da det blev mit ansvar at ringe efter hj\u00e6lp.<\/p>\n
Min mor forventede af mig at jeg altid ville have et knus n\u00e5r hun ville. Derfor g\u00f8r jeg meget ud af ikke at forvente min s\u00f8n \u00f8nsker fysisk opm\u00e6rksomhed, men tilbyder ham det eller sp\u00f8rger ham f\u00f8rst. Jeg fandt nemlig ikke altid min mors opm\u00e6rksomhed rar. Engang i mellem virkede hun jo nemlig s\u00e5 underlig…<\/p>\n
Hvad blev forventet af jer som barn og hvad forventer I af jeres b\u00f8rn? Er det, det samme?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Du skal g\u00e5 ud med skraldespanden. Her hj\u00e6lp med at d\u00e6kke bord. Hj\u00e6lp mig med at t\u00f8mme opvaskemaskinen.” Det er s\u00e6tninger jeg siger til min s\u00f8n. Ting jeg forventer af ham. Forventer ogs\u00e5 at han ligger sit t\u00f8j p\u00e5 plads … L\u00e6s resten