I g\u00e5r startede min dreng i f\u00f8rskole. 5 \u00e5r gamle og s\u00e5 klar p\u00e5 at skulle i skole. Det er en stor dag n\u00e5r ens b\u00f8rn vender en ny sten p\u00e5 vejen. Som for\u00e6ldre st\u00e5r vi alle sp\u00e6ndte og kigger p\u00e5. Klar p\u00e5 side linjen, hvis der skulle v\u00e6re brug for en hj\u00e6lpende h\u00e5nd. B\u00e5de min mand og jeg var til stede og drengen skulle da ogs\u00e5 kun have en lille h\u00e5nd, til at accepter da det var tid for os og g\u00e5. Stolt mor der efterlod, sin dreng til en helt ny verden.<\/p>\n
Men jeg manglende nogen. Jeg har altid haft en forestillingen om at min mor skulle v\u00e6re med, den dag min dreng startede i skole. Jeg havde gl\u00e6det mig til at dele denne dag med hende. Jeg er sikker p\u00e5 at hun ville have gr\u00e6dt en lille t\u00e5re, over at hendes lille barnebarn nu var blevet s\u00e5 stor. Som hun s\u00e5 mange gange har gjort det, n\u00e5r det gik op for hende at jeg blev st\u00f8rre. Jeg forestiller mig, at det for hende, var en t\u00e5re blandet med gl\u00e6de og vemod. Gl\u00e6den over noget der blomster og vokser op. Vemod over noget der aldrig kommer igen eller kan laves om. M\u00e5ske denne form for t\u00e5re, netop er rettet mod os for\u00e6ldre. Vi gl\u00e6der os hver gang vores b\u00f8rn vokser, hver gang de kan noget nyt selv,\u00a0p\u00e5 samme tid\u00a0kan det g\u00f8r ondt p\u00e5 os, inden i. Vi ved at for hver gang, vores barn f\u00e5r en ny kunnen, er det et skridt t\u00e6tter p\u00e5 at l\u00f8srive sig. P\u00e5 at blive det selvst\u00e6ndige menneske, det har krav p\u00e5 at v\u00e6re.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I g\u00e5r startede min dreng i f\u00f8rskole. 5 \u00e5r gamle og s\u00e5 klar p\u00e5 at skulle i skole. Det er en stor dag n\u00e5r ens b\u00f8rn vender en ny sten p\u00e5 vejen. Som for\u00e6ldre st\u00e5r vi alle sp\u00e6ndte og kigger … L\u00e6s resten