Her p\u00e5 det seneste er jeg st\u00f8dt p\u00e5, en del borger med psykiske problemer. Det stikker altid lidt ekstra i mig og jeg har sv\u00e6rt ved ikke og kigge efter de samme tegn, som min mor havde. Min livserfaring g\u00f8r mig bedre til at l\u00e6se disse mennesker. Jeg kender tegnede p\u00e5 en anden m\u00e5de, fordi jeg har haft dem inde p\u00e5 livet i s\u00e5 mange \u00e5r. Desv\u00e6rre g\u00f8r\u00a0mine f\u00f8leler at jeg risikere at lukke ned, n\u00e5r jeg st\u00f8der p\u00e5 borger hvis tr\u00e6k minder mig for meget om min mors. Det udl\u00f8ser en flygt refleks, som jeg skal bide i mig, for at g\u00f8re mig arbejde ordentligt. Det er h\u00e5rdt og noget jeg k\u00e6mper med. Jeg ved at jeg kan noget s\u00e6rligt med disse mennesker.<\/p>\n
Jeg priser mig lykkelig for at det ikke er hver dag, jeg har borger som disse. Jeg er st\u00f8dt p\u00e5 en borger der v\u00e6kkede noget i mig, jeg ikke har pr\u00f8vet f\u00f8r. Der blev v\u00e6kket en endnu st\u00f8rre undren for hvordan omverden, kunne se bort fra den lille pige der boede hjemme ved sin mor? Min mor var s\u00e5 tydelig i denne borger, at der bare manglede den lille pige. Det var skr\u00e6mmende at f\u00e5 s\u00e5 levende et billede, af hvordan min barndoms hverdag har set ud. Jeg har aldrig set det p\u00e5 den m\u00e5de udefra. Jeg tror aldrig jeg har v\u00e6ret “klar” til og se det p\u00e5 den m\u00e5de f\u00f8r. Det er i hvert fald f\u00f8rste gang jeg har st\u00e5et ved en borger og v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 og give efter for min flugt refleks\u00a0. Hun sad bare der. Tom i blikket. Kiggende\u00a0 v\u00e6k fra mig, n\u00e5r jeg snakkede til hende. Hun \u00f8nskede ikke min hj\u00e6lp, jeg var ny i hendes verden. Det var som og se min mor, siddende ved k\u00f8kkenbordet, fjern i blikket og mig, st\u00e5ende foran hende. Lille pige med et \u00f8nske om at hj\u00e6lpe, ude afstand til og forst\u00e5, hvilken verden det var min mor var fanget i.<\/p>\n
Da jeg gik ud fra denne borger, f\u00f8lte jeg mig tom inden i. Det var en ny oplevelse jeg skulle forholde mig til. Jeg blev n\u00f8d til og sp\u00f8rger mig selv om jeg var det rigtige sted. Er jeg overhovedet i stand til og arbejde med mennesker? Jeg ved at jeg er god til det og jeg nyder mit arbejde. Jeg s\u00e6tter pris p\u00e5 at jeg ikke har s\u00e5 mange af disse borger, der hvor jeg er. Ved ogs\u00e5 at det er, det rigtige valg ikke og v\u00e6re i psykiatrien. Det ville komme alt for t\u00e6t p\u00e5 og er bange for at det ville \u00f8del\u00e6gge mig. Men jeg ville virkelig gerne arbejde med b\u00f8rn af psykisksyge. Jeg ville gerne v\u00e6re med til og hj\u00e6lpe dem godt videre. Give dem det jeg manglede, en der kan forst\u00e5 dem og f\u00e5 dem til ikke og f\u00f8le sig s\u00e5 alene.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her p\u00e5 det seneste er jeg st\u00f8dt p\u00e5, en del borger med psykiske problemer. Det stikker altid lidt ekstra i mig og jeg har sv\u00e6rt ved ikke og kigge efter de samme tegn, som min mor havde. Min livserfaring g\u00f8r … L\u00e6s resten