![\"\"](\"http:\/\/barnafpsykisksyg.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/P6285069-300x225.jpg\")
<\/p>\nJeg kunne egentlig godt lide og v\u00e6re gravid. Tros de bump der var p\u00e5 vejen, f\u00f8lte jeg mig godt tilpas. Det jeg helt \u00e6rligt havde det sv\u00e6rest ved, var tanken om, at jeg aldrig var alene. Inde i mig voksende et lille nyt menneske og til tider gav det mig en f\u00f8lelse af klaustrofobi. Babyen kunne jeg jo ikke g\u00f8re noget ved,\u00a0den var der jo bare, men i de perioder\u00a0hvor jeg havde\u00a0det s\u00e5dan kunne jeg ikke have det at min mand ville lige t\u00e6t med mig. Det var bestemt ikke fair over for ham, men han var den jeg kunne skubbe v\u00e6k.<\/p>\n
Da jeg kom over denne periode, n\u00f8d jeg virkelig og v\u00e6re gravid.\u00a0Efterh\u00e5nden var det tid til f\u00f8dselsforberedelsen. Desv\u00e6rre var vi n\u00f8d til at g\u00e5 midt i det hele,\u00a0men jeg fik hende til at sende det hun havde p\u00e5 mail til mig.\u00a0Om aften sidder vi ved hver vores\u00a0computer og jeg bestemmer mig for at kigge det igennem sundhedsplejersken har sendt til mig.\u00a0Stille og roligt kigger jeg det igennem; “JEG g\u00f8r det IKKE!” Min mand kigger meget m\u00e6rkeligt over p\u00e5 mig; “Hvad g\u00f8r du ikke?” “DET!” P\u00e5 min computer er der et fint billede af en babys hoved p\u00e5 vej ud af sin mor. Jeg gik helt i panik. Det der skulle jeg bare ikke! S\u00e5 m\u00e5tte han blive der inde. Ved siden af mig sad en meget uforst\u00e5ende mand, som ikke helt vidste hvad han skulle sige. Babyen skulle jo ud.<\/p>\n
Hvordan min panik faldt til ro igen, kan jeg faktisk ikke huske, men kan kun huske den ene aften med totalt panik i min krop og sind. Da tiden kom og min lille dreng skulle til verden, blev jeg sat i gang omkring en uge f\u00f8r termin. Min svangerskabsforgiftning havde taget til og selv om de f\u00f8rste l\u00e6ger ikke \u00f8nskede at s\u00e6tte mig igen p.g.a. forskellige \u00f8gede risici i forbindelse med min overv\u00e6gt, kom der endelig en kvindelig \u00e6ldre l\u00e6ge som mente det var noget pjat og jeg bare skulle s\u00e6ttes i gang med det samme. Har h\u00f8rt flere sige at en igangs\u00e6ttelse skulle v\u00e6re mere smertefuld end en f\u00f8dsels der er g\u00e5et i gang af sig selv. Tja der var ikke meget pause i verne og hver gang havde jeg det som om jeg skulle p\u00e5 toilettet, s\u00e5 jeg sprang op og m\u00e5tte ud p\u00e5 toilettet med v-drop og mand \ud83d\ude00 Flere gange blev jeg tilbudt en blokade og til sidst sagde jeg ja. At jeg s\u00e5 var 9 cm \u00e5ben og\u00a0klar til at skulle presse, da l\u00e6gen endelig var f\u00e6rdig med at ligge den og at jeg heller ville have v\u00e6ret fri, er s\u00e5 en helt anden side af sagen. Jeg fik lidt ro p\u00e5 og kunne s\u00e5 ikke finde ud af og presse rigtig. Der blev slukket for blokade og efter 5 pres var min s\u00f8n f\u00f8dt.<\/p>\n
<\/p>\n
Tros igangs\u00e6ttelse og lidt sting, var det at f\u00f8de ikke som jeg havde forventet. Min panik havde v\u00e6ret til ingen nytte og jeg g\u00f8r det gerne igen.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg kunne egentlig godt lide og v\u00e6re gravid. Tros de bump der var p\u00e5 vejen, f\u00f8lte jeg mig godt tilpas. Det jeg helt \u00e6rligt havde det sv\u00e6rest ved, var tanken om, at jeg aldrig var alene. Inde i mig voksende … L\u00e6s resten