Som halv stor pige har jeg snakket med min mormor om disse minder. Omgivet af voksne som h\u00e5bede at det var noget jeg havde fortr\u00e6ngt, fortalte hun mig om de ting jeg ikke kunne huske.
\n\u2022Det var en h\u00f8jskole vi var p\u00e5.
\n\u2022Min mor havde haft det d\u00e5rligt allerede da vi var ved at pakke. Hun havde gr\u00e6dt og gr\u00e6dt og fordi hun grad, grad jeg ogs\u00e5. Min mormor havde pr\u00f8vet at tale hende fra at tage afsted, da hun skifter hum\u00f8r og begynder at grine. Jeg har s\u00e5 kigget op p\u00e5 min mormor og sagt “Se mormor vi har det jo godt”…
\n\u2022Min halv storebror var med. Det var ham der havde givet personalet vores mormor og morfars nummer, efter at to m\u00e6nd havde f\u00e5et trukket min mor af mig og placeret hende inde p\u00e5 et v\u00e6relse.
\n\u2022P\u00e5 vej hjem holder vi ind et sted for at f\u00e5 noget at spise. Min mor og morfar g\u00e5r ind p\u00e5 s\u00e5dan en motorvejscafe og i psykosens vold, flipper min mor ud og raver alt ned af disken.<\/p>\n
Jeg kan levende se alle disse ting for mig, men minderne er ikke mine. Jeg kan bare forstille mig dem som n\u00e5r man l\u00e6ser en bog.<\/p>\n
Hjernen er en sjov st\u00f8rrelse – nogle ting som man ville mene den skulle fortr\u00e6nge, gemmer den og andre er s\u00e5 langt v\u00e6k, at selv n\u00e5r vi f\u00e5r det fortalt bliver mindet aldrig vores eget<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som halv stor pige har jeg snakket med min mormor om disse minder. Omgivet af voksne som h\u00e5bede at det var noget jeg havde fortr\u00e6ngt, fortalte hun mig om de ting jeg ikke kunne huske. \u2022Det var en h\u00f8jskole vi … L\u00e6s resten