Da jeg var 9 \u00e5r gamle fik jeg min menstruation. Min mor var rigtig god til at hj\u00e6lpe mig og berolige mig den f\u00f8rste gang jeg opdagede blodet. Hvem der gjorder opm\u00e6rksom p\u00e5 at det nok var for tidlig en aldre at g\u00e5 i puberteten p\u00e5, ved jeg ikke, men der blev i hvert fald sat en del unders\u00f8gelser i gang for at finde ud af hvorfor. Det var en m\u00e6rkelig og noget urolig tid hvor hverdagen ikke var den samme. Man ender ikke med at finde en grund. Jeg selv t\u00e6nker at det nok hang sammen med at min mor, jo var n\u00f8d til at tage sin medicin, da hun var gravid med mig. Grunden til den tidlige puberteten er mig et eller andet sted ogs\u00e5 ligegyldig. Konsekvens af den, ikke s\u00e5 meget. L\u00e6gerne kunne fort\u00e6lle min mor, at jeg ville stoppe med at vokse en del f\u00f8r tid. De systemer i kroppen, der s\u00f8rger for at vi vokser, mente nemlig at jeg var\u00a0 meget \u00e6ldre end jeg var og derfor ville de stoppe f\u00f8r tid. Dette ville selvf\u00f8lelig f\u00e5 den konsekvens, at jeg ikke ville blive s\u00e5 h\u00f8j som jeg ellers ville, men hvor h\u00f8j eller lav kunne de ikke svare p\u00e5. Min mor havde dog et valg. De kunne give mig en behandling, som ville s\u00e6tte puberteten i st\u00e5. Dette indebar en del indspr\u00f8jtninger. Hvor l\u00e6nge kan jeg ikke huske. Eller hun kunne vente nogle \u00e5r og se hvor meget jeg voksede. Havde jeg s\u00e5 ikke vokset s\u00e5 meget kunne\u00a0man fors\u00f8ge med v\u00e6ksthormoner, igen i\u00a0indspr\u00f8jtninger.<\/p>\n
Min mor lagde det op for mig; ville jeg have en masse indspr\u00f8jtninger nu og m\u00e5ske blive h\u00f8jre eller ville jeg vente og se og m\u00e5ske blive h\u00f8jre? Jeg\u00a0husker der stadig. Jeg blev spurgt mens vi\u00a0var ved skolen\/dussen.\u00a0Som 9 \u00e5r gamle blev beslutningen lagt\u00a0 over p\u00e5 mig. Det var mit valg. Jeg er helt klart for at b\u00f8rn skal med ind over i en vis grad. Mere eller mindre alt efter aldre. Men det skal g\u00f8res ordenligt. Det skal forklares igen og igen. Under ordenlige forhold. I sidste ende er jeg ikke sikker p\u00e5 at en 9 \u00e5rig skal st\u00e5 med det valg…<\/p>\n
Hvad jeg valgte? Ikke og skulle stikke mig selvf\u00f8lelig. Det var det eneste jeg fik ud af den forklaring jeg fik. Endte skulle jeg stikke mig eller ogs\u00e5 skulle jeg kun M\u00c5SKE stikke mig. Jeg ville ikke stikkes. Jeg endte s\u00e5 med at skulle have v\u00e6ksthormoner. Da de kloge sluttede med at f\u00f8lge mig var jeg kun 154,5 cm h\u00f8j. Jeg fik besked om at hun voksede jeg ikke mere. V\u00e6ksthormonerne havde ikke hjulpet. Siden er jeg s\u00e5 faktisk vokset lidt. S\u00e5 nu er jeg hele imponere 157 cm h\u00f8j. \ud83d\ude00<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da jeg var 9 \u00e5r gamle fik jeg min menstruation. Min mor var rigtig god til at hj\u00e6lpe mig og berolige mig den f\u00f8rste gang jeg opdagede blodet. Hvem der gjorder opm\u00e6rksom p\u00e5 at det nok var for tidlig en … L\u00e6s resten