De fleste er nok vant til at f\u00e5 passet sine b\u00f8rn efter skole, ja og har sikkert ogs\u00e5 selv v\u00e6ret det. Nu om dage hedder det hvis SFO, men da jeg var barn hed det DUS. Dette var dog ikke noget jeg gik i. Min mor var jo hjemme hele dagen, s\u00e5 hun b\u00e5de af leverne mig og hentede mig. Jeg elskede det. Alts\u00e5 at f\u00f8les til og fra skole med min mor. Underligt? Ja nu jeg t\u00e6nker over det. I de sm\u00e5 klasser var det jo en normal ting og selv om min mor blev ved l\u00e6ngere end de andre for\u00e6ldre, s\u00e5 n\u00f8d jeg at hun gjorder det. Hey for mig var det lige pludselig en normal ting, som min mor magtede, noget alle de andre for\u00e6ldre ogs\u00e5 gjorder. Det fik selvf\u00f8lelig en ende, men jeg husker det som en rigtig positiv ting og at efter hun var holdt op med at g\u00f8re det hver dag, kunne jeg godt finde p\u00e5 og bede hende om at g\u00e5 med mig. Mest n\u00e5r der var d\u00e5rligt vejr, det var der det var mindst sjovt at g\u00e5 i skole. \ud83d\ude00<\/p>\n
N\u00e5 men, der gik lang tid f\u00f8r jeg startede op i Dus. Jeg startede f\u00f8rst, da min mor i en god periode havde taget noget frivilligt arbejde, p\u00e5 et plejehjem, som gjorder at hun ikke var hjemme n\u00e5r jeg havde fri. Ja s\u00e5 skulle jeg lige pludselig i Dus. Jeg var ikke ret god til opstart i nye milj\u00f8er. Jeg f\u00f8lte mig meget usikker, ved siden af mig selv og uden for. Jeg var ikke ret god til at s\u00f8ge b\u00f8rn p\u00e5 min egen alder. Lige nu forst\u00e5r jeg ikke min frygt. B\u00f8rnene fra min klasse gik der jo ogs\u00e5. M\u00e5ske var jeg ikke rigtig klar over dette. I min verden var det jo ikke n\u00f8dvendigt at blive passet efter skole, s\u00e5 hvorfor skulle de andre b\u00f8rn fra min klasse dog v\u00e6re der? I en hvilken som helst anden familie, ville jeg g\u00e5 ud fra at for\u00e6ldrene m\u00e5 have fors\u00f8gt at forklare deres b\u00f8rn hvad det var de skulle starte i. Dette kan jeg ikke huske at hun gjorder. Argh lige nu, g\u00e5 det mig virkelig p\u00e5 at jeg ikke kan huske hvorn\u00e5r jeg var i min f\u00f8rste plejefamilie, for m\u00e5ske det har v\u00e6ret lige efter og jeg i virkeligheden var sk\u00e6gslagen for at min mor skulle “forlade” mig igen.<\/p>\n
Tros det at min mor m\u00e5tte g\u00e5 fra en gr\u00e6dende Kristina og love at komme og hente mig tidligt. Ja s\u00e5 ville jeg ikke med hjem af hun kom for at hente mig. Nej for der var vi ved at bage kanelsnegle, og de var ikke f\u00e6rdige i nu. \ud83d\ude09<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
De fleste er nok vant til at f\u00e5 passet sine b\u00f8rn efter skole, ja og har sikkert ogs\u00e5 selv v\u00e6ret det. Nu om dage hedder det hvis SFO, men da jeg var barn hed det DUS. Dette var dog ikke … L\u00e6s resten