Jeg har altid godt kunne lide at l\u00e6rer. Jeg vil beskrive mig selv som videbeg\u00e6rlig.\u00a0Jeg har altid stillet mange sp\u00f8rgsm\u00e5l i skolen og jeg holdt ikke op f\u00f8r jeg havde\u00a0f\u00e5et det forklaret p\u00e5 en m\u00e5de jeg forstod. Jeg tror det h\u00e6nger sammen med at folkeskolen, blev en form for frirum for mig. Her kunne jeg slippe v\u00e6k fra det kaos, der var der hjemme. Det bet\u00f8d ogs\u00e5 at selv om, min mor flere gange sagde til mig; “Du beh\u00f8ver ikke og tage i skole hvis du ikke vil,”\u00a0tog jeg\u00a0altid i skole.<\/p>\n
Det var ogs\u00e5 da jeg startede i skole, at det for alvor gik op for mig at min mor var andreledes. F\u00f8r m\u00f8det med de andres for\u00e6ldre og hjem, med regler og krav, var daglig dagen med min mor jo\u00a0s\u00e5dan min verden var. Jeg viste ikke at det fandtes andet. Eller jeg havde i hvert\u00a0fald ikke t\u00e6nkt over det f\u00f8r. Jeg husker ikke at jeg havde mange med hjem.\u00a0Jeg mindes ikke om det var fordi jeg var flov over det der hjemme eller om det m\u00e5ske mere\u00a0handlede om de andres for\u00e6ldres bekymring, over at skulle sende deres b\u00f8rn hjem til s\u00e5 m\u00e6rkeligt et hjem. I nogle af de f\u00f8rste klasser startede en ny pige i klasse. Hun skulle ende med at blive en rigtig god veninde og vi brugte meget tid sammen. Vi var gode til at f\u00e5 hinanden med p\u00e5 diverse unoder, men kunne ogs\u00e5 bruge meget tid p\u00e5 bare at lege sammen. Jeg kan huske at hun kom rigtig meget hjemme ved min mor og jeg, hun var ogs\u00e5 med i sommerhus, men vi var ikke s\u00e5 meget hjemme ved hende. Som voksen har jeg fundet af hvorfor. Hendes mor drak og var hvis til tider ikke s\u00e5 god ved hende, s\u00e5 tros min mors m\u00e6rkeligheder, var det et frirum for hende at komme hjem til os.<\/p>\n
Selv om jeg var glad for at g\u00e5 i skole, var det ikke en dans p\u00e5 roser. Jeg havde sv\u00e6rt ved at l\u00e6rer og l\u00e6se og skrive. Troede faktisk at jeg havde en grad af ordblindhed. Det kan da ogs\u00e5 godt v\u00e6re at jeg har, men mon ikke ogs\u00e5 det kunne have noget og g\u00f8re med mangle p\u00e5 tryghed i hjemmet og det konstant at skulle v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 hvordan min mor havde det? Jeg blev ogs\u00e5 drillet i folkeskolen. Jeg var en stor pige, havde briller og var glad for at l\u00e6rer noget. Det jeg husker s\u00e6rlig tydeligt at blive kaldt var “fede professor”. Til geng\u00e6ld blev jeg aldrig drillet med min mor, hvilket jeg er dybt taknemlig over for og en smule overrasket. Man skulle da tro det l\u00e5 til h\u00f8jre benet, men selv b\u00f8rn har \u00e5benbart gr\u00e6nser. Tros disse ting forblev skolen mit frirum s\u00e5 l\u00e6nge jeg boede ved min mor.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har altid godt kunne lide at l\u00e6rer. Jeg vil beskrive mig selv som videbeg\u00e6rlig.\u00a0Jeg har altid stillet mange sp\u00f8rgsm\u00e5l i skolen og jeg holdt ikke op f\u00f8r jeg havde\u00a0f\u00e5et det forklaret p\u00e5 en m\u00e5de jeg forstod. Jeg tror det … L\u00e6s resten