“Nej hvor du ligner din mor” eller “Man kan godt se at det er din datter”. N\u00e5r min mor og jeg gik sammen var det tit noget der blev sagt. Jeg ved ikke hvordan b\u00f8rn normalt har det med at f\u00e5 af vide, de ligner deres for\u00e6ldre, men jeg hadet det. Jeg mener virkelig hadet det. Jeg ville ikke v\u00e6re som min mor. Min mor var jo syg. Indlagt det halve af tiden og havde givet mig oplevelser jeg ville \u00f8nske jeg kunne v\u00e6re for uden. Men jeg kunne ikke komme uden om at jeg lignede min mor, i hvert fald ikke uden p\u00e5.<\/p>\n
Som barn var min st\u00f8rste skr\u00e6k at blive som min mor. Ikke hendes personlighed som s\u00e5dan, men at blive syg som hende. Som barn tror jeg dog ikke, at man kan skille de to ting af. Man har ikke helt forst\u00e5else for at sygdommen ikke ogs\u00e5 er en del af personligheden. Jeg tror heller ikke at man som barn, kan skille det, at ligne nogen fysisk og det at ligne personlighedsm\u00e6ssigt ad. Jeg kunne i hvert fald ikke og derfor protestere jeg altid, n\u00e5r nogen komment\u00e6rede p\u00e5, at jeg lignede min mor. I det \u00f8jeblik nogen mindede mig om hvor meget jeg fysisk lignede min mor, blusede frygten for at ende som hende op. Frygten for at blive syg som hende. Frygten for aldrig at kunne slippe ud af sygdommens greb, fordi den ville blive en del af mig personligt.<\/p>\n
Gad vide hvad der gik i gennem min mors hoved, n\u00e5r bitte pigen stejlede ved komment\u00e6rer om den biologiske lighed der var? Mon det s\u00e5rede hende? Tit tror jeg ogs\u00e5 at det kom bag p\u00e5 de folk som kom med kommentaren. Heldigvis var der mange som s\u00e5 min mor, for det venlige og omsorgsfulde menneske hun var, frem for kun at se hendes diagnose. Men de s\u00e5 jo heller ikke alt det der foregik bag den lukkede d\u00f8r.\u00a0<\/p>\n
Uden en masse indgreb fra omverden, er der ikke meget vi kan g\u00f8re ved den m\u00e5de, vi ligner vores biologiske for\u00e6ldre p\u00e5 udadtil. Men vi kan fokusere p\u00e5 at \u00e6ndre andre ting. Jeg stillede nogle ting op for mit liv som blev retnings linjer for hvordan jeg kunne undg\u00e5 at ende med at blive syg som min mor. Ikke at de ville have \u00e6ndret det mindste hvis sygdommen havde v\u00e6ret i mig og m\u00e5ske netop derfor blev det endnu vigtigere for mig, netop at \u00e6ndre det jeg kunne. Logikken sagde i mig at jeg skulle have en uddannelse, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 et job. Tja for et job kunne jeg jo ikke have hvis jeg var syg. Det var s\u00e5dan set ikke noget d\u00e5rligt m\u00e5l, men det blev et st\u00f8rre fokus at n\u00e5 til jobbet end ret faktisk at finde ud af, hvad jeg gerne ville arbejde med i mit liv. Et andet fokus jeg satte mig, var at jeg skulle v\u00e6re i et forhold. Et mindre heldigt m\u00e5l n\u00e5r det bet\u00f8d at jeg ikke kunne v\u00e6re mig selv. Det tog mig mange \u00e5r at komme der til, at jeg godt kunne v\u00e6re single uden at det bet\u00f8d min verden faldt sammen.<\/p>\n
En psykolog sagde p\u00e5 et tidspunkt til mig: “Hvis det var meningen du skulle v\u00e6re blevet skizofren, s\u00e5 var du blevet det nu, med alt det du har oplevet” Set i bagklogskabens lys, har det givet mig nogle knubs, at fokuser s\u00e5 blindt p\u00e5 ikke at blive som min mor. Jeg kan stadig sidde fast i nogle af mine gamle m\u00f8nstre, men jeg fors\u00f8ger at l\u00e6rer af mine fejl.\u00a0<\/p>\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Nej hvor du ligner din mor” eller “Man kan godt se at det er din datter”. N\u00e5r min mor og jeg gik sammen var det tit noget der blev sagt. Jeg ved ikke hvordan b\u00f8rn normalt har det med at … L\u00e6s resten